BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Skal du være Uddeler for Danmarks største kæde ejede Dagli'Brugsen, så er der nu en spændende mulighed for at:
- være ansvarlig for en butik med en fokuseret lokal forankring og et godt sammenhold
- få en tæt relation til dine kunder og være blandt kunderne i dagligdagen
- være med til at uvikle og påvirke lokalsamfundet i byen
- udvikle dit personlige lederskab
Dagli’Brugsen Harboøre
Harboøre er en stationsby i det naturskønne nordlige Vestjylland med ca. 1400 indbyggere, beliggende 10 km. syd for Thyborøn, 45 km. nordvest for Holstebro og 15 km. nordvest for Lemvig. Byen hører til Lemvig kommune og ligger i Region Midtjylland. Der er en folkeskole med ca. 200 elever
Dagli’Brugsen er den største Coop Dagli’Brugsen målt på omsætningen og har haft en fantastisk udvikling år efter år. Butikken er meget veldrevet og rationel med 30 dygtige motiverede medarbejdere, der venter på netop dig. Ud over Dagli’Brugsen ligger der en Aldi Butik tæt på Dagli’Brugsen. Udover Dagli’Brugsen er også Harboøre Centret byens samlingspunkt for idræt, kultur og fællesskab og er beliggende lige ved siden af butikken. Med ca. 280 sommerhuse tæt på byen, er der ekstra gang i byen i ferie tiderne.
Bliv den lokale købmand
I jobbet som uddeler i Dagli’Brugsen får du ledelsesansvar for dine medarbejdere og ansvar for butikkens drift, hvilket indebærer, at du:
- Har ansvar for budget, resultater og andre administrative opgaver som løn osv.
- Sikrer at dine medarbejdere løbende udvikler sig gennem coaching og træning
- Udvikler butikken og påvirker sortimentet
Størstedelen af din tid bruger du blandt dine medarbejdere og kunderne i butikken. Det er vigtigt, at du lærer vores kunder at kende, så vi kan tilbyde et sortiment, der imødekommer deres behov. Her er der i vid udstrækning frie rammer til at udøve ægte købmandskab og præge sortiment, bringe lokale varer ind osv.
Derudover står du i spidsen for at skabe et godt sammenhold blandt medarbejderne, at du udvikler dine medarbejdere og klæder dem på til at tage ansvar for deres egne områder og inddrager dem i driften.
Vær med til at udvikle lokalsamfundet
Som byens lokale købmand er du en aktiv spiller i lokalsamfundet. Du engagerer dig i at skabe aktiviteter i byen og lader butikken danne ramme for f.eks. fastelavnsfest, sociale arrangementer, vinsmagninger, efterårsfester mm. Her kan du også hente gode ideer fra dine kollegaer i andre butikker, da der er et rigtig godt socialt netværk blandt uddelerne.
Du er købmand til fingerspidserne
- Du har ledelseserfaring fra detailbranchen
- Du arbejder hjemmevant med driftsmæssige og administrative opgaver
- Du har desuden en god forståelse for tal og regnskaber
Som person er du nærværende og kan lide at tale med mennesker. Som leder er du visionær, og kan skabe resultater, både på kort og langt sigt. Du går forrest, bringer nye initiativer i spil, men evner også at indrette hverdagen i butikken, så du kan træde i baggrunden og lade dine medarbejdere udfolde sig. Vigtigst af alt, klæder du dine medarbejdere på, så de kan vokse og i fællesskab sikrer i hinandens motivation gennem jeres fælles passion for det, i laver.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Salgschef Per Busk, tlf. 20 53 52 71 eller HR-forretningspartner Mads Bo Pedersen, tlf. 28 34 54 81
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 24. Maj 2023
Der vil blive afholdt samtaler løbende. Når den rette kandidat er fundet vil stillingen blive lukket.
I Dagli' Brugsen går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
I Dagli’Brugsen er vi tættere på kunderne
Dagli’Brugsen er den lokale købmand og et vigtigt aktiv i de byer, vi er repræsenteret. Vi nyder fordelene af at være en del af en kæde samtidig med, at vi kan drive butikkerne med fokus på lokale initiativer, lokale varer, osv. Og så er vi en vigtig brik i byens liv – vi både støtter og tager initiativ til lokale arrangementer, som giver et twist i det daglige arbejde. Vi er desuden mindre butikker med et rigtig godt sammenhold, hvor hver medarbejder får meget ansvar, og hvor vi hjælper hinanden med alle opgaver.
Bliver du ansat i Dagli'Brugsen bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 1000 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9362183e)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lemvig Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Dagli'Brugsen, Lemvigvej, 7673 Harboøre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=9362183e&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5830900