North Sea College søger underviser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

North Sea College søger en dygtig underviser til erhvervsfiskeruddannelsen samt de arbejdsmarkedsuddannelser, der kobler sig til arbejdet på havet.

North Sea College sætter i disse måneder en ny kurs - og vi navigerer direkte mod arbejdslivet på havet. Med skolens placering i Thyborøn bor vi i kort gåafstand til både Vesterhavet, et autentisk og aktivt havnemiljø samt en lang række spændende, maritime virksomheder. Derfor er vi et naturligt uddannelsessted for alle, der drømmer om en fremtid med havet som arbejdsplads, herunder fiskeriet. Vi er kort og godt tæt på det, det hele handler om: Livet til havs.

Fremtiden er i høj grad BLÅ – og den er både lys, lovende og fuld af muligheder. Vi søger en ny kollega, som brænder for at komme med ud og være en del af den BLÅ fremtid. Én som kan forstå vores ambition, kan se mulighederne, og som elsker fisk og fiskeri.

Om dig
Meget er sagt og siges om fiskeriet. For os på North Sea College er fiskeriet et fantastisk erhverv fuld af muligheder, udfordringer, oplevelse og jagt. Det ved du godt, for du har helt sikkert selv været aktiv fisker og har erhvervet værdifulde erfaringer at dele ud af.

Vi forventer, at:

  • Du kan sejle et skib, og at dine papirer er i orden.
  • Du har erfaring med fiskeri – og meget gerne en uddannelse som fiskeri-teknolog.
  • Du brænder for dit fag og glæder dig til at overføre den ”ild” til såvel vores unge elever som voksne kursister.
  • Du har gode digitale kompetencer. Digitale værktøjer er en integreret del af vores hverdag, og det er derfor også et ufravigeligt krav, at du kan navigere hjemmevant i de mest gængse programmer. Computeren udgør et af dine vigtigste arbejdsredskab i både forberedelse, læringssystemer og i selve undervisningen
  • Det er et krav, at du tager en pædagogisk diplomuddannelse (foregår i arbejdstiden), medmindre du har et pædagogikum eller en tilsvarende pædagogisk uddannelse. Ansættelsen er derfor betinget af, at du har relevante fag på gymnasialt niveau. Har du ikke dette på ansættelsestidspunktet, skal du snarest herefter erhverve dig disse.

Har du derudover noget med i din rygsæk fra et arbejdsliv på eller i relation til havet, vil vi meget gerne høre mere om det.

Om North Sea College
North Sea College har rødder helt tilbage til 1964, hvor Danmarks eneste fiskeriskole blev etableret i Thyborøn. Siden 2006 har EUC Nordvest haft et samarbejde med DFPO om udbud og gennemførelse af skolens primære aktivitet; Erhvervsfiskeruddannelsen, inden skolen i 2009 blev fuldt overdraget til EUC Nordvest. I de efterfølgende år er fiskehandleruddannelsen, erhvervsdykkeruddannelsen samt en lang række maritimt relaterede AMU-kurser kommet til, hvilket har afstedkommet et mere bredt fokus på ’havet som arbejdsplads’. Det er det afsæt, der ligger til grund for udviklingen af vores nye visionære strategi samt navneskiftet fra ’Fiskeriskolen’ til North Sea College. Du kan læse mere om vores visioner hér: https://eucnordvest.dk/north-sea-college/.

North Sea College udbyder som den eneste skole i Danmark de førnævnte uddannelser, der pt. trækker ca. 75 elever og 800 kursister på årsbasis.

Løn og ansættelsesvilkår
Vi forventer at besætte stillingen til 1. oktober 2023 eller efter aftale.

Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Skatteministeriet. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.

Ansøgning
Ansøgningsfrist: 24. august 2023.

Din ansøgning skal sendes digitalt til os. Vær opmærksom på, at linket åbner i et nyt vindue, hvor du kan vedhæfte dokumenter. Emnefeltet er på forhånd defineret med teksten Job2310. Send ansøgning her.

Yderligere information
For yderligere information er du velkommen til at kontakte Peter Schyum Jensen, tlf. 54343839 eller mail psj@eucnordvest.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lemvig Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

EUC Nordvest/North Sea College, Ærøvej, 7680 Thyborøn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://eucnordvest.dk/om-euc-nordvest/job-pa-euc-nordvest/north-sea-college-soger-underviser/

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886736

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet