Hvis dit barn fylder seks år i 2026, er det tid til at skrive barnet op til skolestart for skoleåret 2026/27. Indskrivning til både skole og SFO kan ske digitalt fra 1. november. Du kan logge ind med enten MitID eller UNI-Login, uanset om du vælger en kommunal folkeskole eller en friskole.
På Lemvig Kommunes hjemmeside finder du både en vejledning til webindskrivningen samt links til skolernes egne hjemmesider. Indskrivningen lukker ved udgangen af uge 7, nærmere bestemt søndag den 15. februar 2026. Det er vigtigt at overholde tidsfristen – ellers vil barnet automatisk blive skrevet op til distriktsskolen.
Se mere og foretag indskrivning her: link til skoleindskrivning
Hent vejledning til digital indskrivning her: Vejledning til webindskrivning
Herunder følger oplysninger om de enkelte skolers informationsmøder og kontaktmuligheder:
Lemtorpskolen
I november/december opfordres interesserede forældre til at kontakte Lemtorpskolen på tlf. 96 63 13 65 eller via mail på lemtorpskolen@lemvig.dk for at lave en individuel besøgsaftale. Informationsmødet for kommende elever og forældre foregår onsdag den 10. juni 2026 kl. 17.00-18.00.
Læs mere på Lemtorpskolens hjemmeside.
Tangsø Skole
Forældre til børn i kommende 0. klasse inviteres til informationsmøde tirsdag den 25. november 2025 kl. 17.00-18.00 (for forældre alene). Tirsdag den 21. april 2026 kl. 17.00-18.30 inviteres både forældre og børn til et møde med info, leg, sang, rundvisning og fællesspisning. Yderligere spørgsmål kan rettes til skolen på tlf. 96 63 16 97.
Læs mere på Tangsøskoles hjemmeside.
Christinelystskolen
Christinelystskolen holder informationsmøde for skolestart onsdag d. 19. november kl. 17.00-18.00 for forældre og børn. Alle børn starter til august fra skoleåret 2026/27. Der er en overgangsordning i foråret 2026, hvor børn, der fylder 6 år, kan vælge at starte tidligere eller vente. For spørgsmål kan skolen kontaktes på tlf. 96 63 17 55.
Se mere på Christinelystskolens hjemmeside.
Nørre Nissum Skole- og Børneunivers
I samarbejde med børnehaven afholdes informationsmøde om 0. klasse og SFO torsdag den 22. januar 2025 kl. 17.00-18.30 på skolen. Der udsendes indbydelse til mødet. Spørgsmål eller ønsker om rundvisning kan rettes til tlf. 96 63 16 50.
Læs mere på https://lemvig.dk/nyheder/2025/nov/indskrivning-til-0-klasse-og-skolefritidsordning-skoleaaret-202627