BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
North Sea College, EUC Nordvest i Thyborøn, er godkendt af Børne- og Undervisningsministeriet som udbyder af en ny dansk erhvervsdykkeruddannelse. Erhvervsdykkeruddannelsen består af en række AMU-kurser under den fælles kompetencebeskrivelse ’Erhvervsdykning i bygge- og anlægssektoren’.
Uddannelsen består af i alt 13 separate uddannelsesmål, som kan tages enkeltvist under forudsætning af, at adgangsgivende betingelser er opfyldt. En grundbetingelse for adgang til uddannelserne er, at deltageren besidder et SCUBA Erhverv-certifikat.
I forbindelse med opstarten af erhvervsdykkeruddannelsen, søger North Sea College 7-9 dykkere/instruktører med dykkererfaring og gyldigt certifcat til overfladeforsynet dykning.
Instruktørerne vil indgå i en bruttogruppe af undervisere, som sammen med institutionens professionelle materiel- og kvalitetsrådgiver, institutionens ledelse samt uddannelseskonsulent planlægger udbud, undervisning og gennemførelse af den nye erhvervsdykkeruddannelse.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om timelærerstillinger som, med en fælles god tilrettelæggelse af udbuddet, kan varetages sammen med andre stillinger/jobfunktioner.
Det er planen, at bruttogruppen af kommende undervisere, efter indgåelse af kontrakt, inviteres til opstartskonference med institutionens ledelse - dels med henblik på at gennemgå uddannelsens opbygning og dels gennemgå undervisningsmateriale og undervisningsplaner for - i første omgang - 30-meter overfladeforsynet erhvervsdykkeruddannelse.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 1. december 2023
Din ansøgning skal sendes digitalt til os. Vær opmærksom på, at linket åbner i et nyt vindue, hvor du kan vedhæfte dokumenter. Emnefeltet er på forhånd defineret med teksten Job2327. Send ansøgning her.
Relevante erhvervsdykkercertificater, eksamensbeviser samt dokumentation for relevant erhvervserfaring fra f.eks. civil erhvervsdykning eller arbejde i Forsvaret skal sendes med ansøgningen.
Ansøgere behøver ikke have forudgående pædagogiske forudsætninger.
Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.
Yderligere oplysninger
Yderligere information om stillingerne, kan fås hos afdelingsleder Peter Schyum Jensen på tlf. 54 34 38 39.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lemvig Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (0-25 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
EUC Nordvest/North Sea College, Ærøvej, 7680 Thyborøn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938751